Gå til hovedindhold

Brande som uddannelsesby

Af Morten Colbert, Rune Lyager og Lotte Stoltenborg, byrådskandidater for Fælleslisten

Sikke en spændende nyhed at afslutte weekenden med. Tænk om Brande kunne blive en ungdomsuddannelsesby?

Børne- og undervisningsministeriet har i et notat peget på, at flere provinsbyer med indbyggertal på over 10.000 bør have egen ungdomsuddannelse, hvor Brande er en af de 15 byer, der er blevet udpeget. Hvilke ungdomsuddannelser, der er tænkt på, er sløret endnu ikke løftet for.

Det vil helt sikkert være et plus både for Brande som by - og kommunen som helhed - at kunne udbyde en ungdomsuddannelse lokalt. Det kan være med til at skabe et stærkere ungdomsmiljø, og byen kan få gavn af den energi, der ligger i et sådant. Byens kultur- og foreningsliv kan blive løftet af, at de unge ikke automatisk søger væk, når de skal i gang med en ungdomsuddannelse.

Hvilke mulige uddannelser kunne komme i spil?

Fælleslisten hilser muligheden for at etablere en ny ungdomsuddannelse i Brande velkommen. Der vil være mange spændende muligheder, som hver især kan være med til at løfte uddannelsesudbuddet i vores kommune.

Unge i Ikast-Brande skal til Herning for at tage en HTX (teknisk studentereksamen), og der udbydes kun få erhvervsuddannelser i Ikast. Flere af de erhvervsuddannelser, som logisk henvender sig til vores virksomheder, skal de unge i dag rejse langt efter. Derfor kunne man måske kigge på, om det var en god ide at etablere et HTX-tilbud i Brande - eller måske en eller flere erhvervsuddannelser. Man kan også tænke i EUX-uddannelser, hvor man kombinerer en erhvervs- og gymnasial uddannelse. En anden tanke kunne være, at Ikast-Brande Kommune får sit eget VUC-center i Brande, hvor man kan som voksen kan opkvalificere sig.

Generelt synes vi, at det er vigtigt, at de nye ungdomsuddannelser kobler sig på - og understøtter - erhvervslivet i kommunen.

Vi skal gribe bolden og arbejde for, at ungdomsuddannelserne ikke pr. automatik kun skal udbydes på kæmpe-skoler i de store byer. Derfor hilser vi muligheden for at løfte uddannelsesniveauet i vores ende af landet velkommen.

 

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Takkeannonce Jonna
    Takkeannonce Jonna
  • camp40
    camp40
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret

    Kalender

    03 okt.

    Lyserød lørdag i Brande

    Arrangør: Brande City og Kræftens Bekæmpelse
    Sted: Storegade 34 (det gule hus)
    05 okt.

    Sangaften i Uhre Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre
    Sted: Uhre Kirke
    07 okt.

    Den Gode Politiske Samtale

    Arrangør: Brande City
    Sted: Pakhuset i Brande
    07 okt.

    Generalforsamling i Brande Egnens Højskoleforening med foredrag

    Arrangør: Brande Egnens Højskoleforening
    Sted: Sognegården i Brande
    08 okt.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Jesper Rahbæk Jespersen og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.