Af Dina Raabjerg, medlem af det Konservative Folkeparti, Ikast-Brande

Når stat og kommune nedlægger lokale tilbud og samler arbejdspladserne centralt, så graver man let en grøft, hvis man ikke tænker sig godt om. Og hvis man hele tiden kun trækker ressourcer ud af et lokalområde, så får vi et A og et B hold – vindere og tabere. Og taberne kan let blive indebrændte, mens vinderne let kan blive hovne.

Derfor mener jeg, at man politisk har pligt til åbent at diskutere, hvad der kan forventes at ske lokalt, når man centraliserer. Man har også politisk pligt til aktivt at drøfte, om man vil gøre noget ved evt. negative konsekvenser. Og hvis man ikke vil gøre noget, bør man i det mindste være åben og ærlig om det.

Vi undgår ikke sparerunder, når ønskerne overstiger evnerne. Men det betyder altså ikke, at politikerne er reduceret til kun at prioritere besparelser - eller vælge mellem forbrug og at sætte skatten op. En politikers fornemste opgave må være at have visioner og lægge planer, og at gå i dialog med borgerne, så borgere og virksomheder får de bedst mulige rammer til at skabe et godt og blomstrende lokalmiljø. 

I sagen med nedlæggelse af skole og dagtilbud i Blåhøj har jeg derfor med interesse læst Kasper Pauli’s indlæg i lokalaviserne om sagen. Jeg har noteret, at han i læserbrevene taler om sagen alene ud fra et økonomisk perspektiv. Skal vi spare, når ingen andre end S ville sætte skatten op og bevare? I det første indlæg ”Der løbes fra regningen” i Brande Bladet, handlede hele Kaspers indlæg kun om økonomi. Konsekvenserne for den sydlige del af kommunen blev slet ikke drøftet i hverken dét eller de andre af hans læserbreve. Og derfor har der heller ikke været en drøftelse af, hvad man evt. kan gøre for området.

Manglende fokus på konsekvenserne ved at centralisere er farlig for udviklingen og sammenhængskraften i vores kommune. For det fjerner drøftelsen af, hvad vi gerne vil opnå. Og et ensidigt økonomisk fokus risikerer at reducere borgerens syn på politikerne til at være et prioriteringsorgan, der bestemmer, hvem der skal vinde, og hvem der skal tabe.

Hvis det hele kun handlede om prioritering af økonomien, så kunne vi jo ret beset bare lade embedsværket lave det hele og så lade borgerne prioritere i en afstemning på kommunens hjemmeside.