Dobbelt op for Filskov

Filskov IF blev den ene af 2 helt store triumfatorer ved weekendens Jack & Jones Cup i håndbold, som blev afviklet i Brande Hallerne og omkringliggende haller for 21. gang.
Klubben havde 2 hold tilmeldt i herre B-rækken, hvor førsteholdet gik helt til tops med sejr i A-finalen over Herning FH med de knusende cifre 23-11. I B-finalen var der også sejr til Filskov, der besejrede arrangørklubben med 13-10.
I kvindernes A-række nåede Brande HK frem til semifinalen, hvor det efter en kamp, hvor holdene fulgtes ad hele vejen, blev til et nederlag på 18-19 mod HF Hjørring. Vendelboerne vandt også finalen med cifrene 18-15 over Randers KFUM.
Herrernes A-række blev vundet af GNIF, der finalebesejrede Grindsted med 18-12. Her røg arrangørklubbens bedste hold ud i kvartfinalen.
Kvindernes B-række blev ligesom A-rækken vundet af HF Hjørring.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul