Unik mulighed for at påvirke byrådet

En stemme direkte ind i byrådet og mulighed for at påvirke fremtidens beslutninger. Den mulighed får folk i Ikast-Brande Kommune. Det lokale demokrati rykker op i superligaen med den nye platform TAG DEL.
Der er ikke mange kommuner i landet, hvor folk får så god en chance for at påvirke politikken. Og det kan endda gøres hjemme fra sofaen eller i bussen – det kræver bare en forbindelse til nettet.
En nyere undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov viser, at fire ud af ti borgere gerne vil inddrages mere, når der tages beslutninger i deres lokalområde. Det forsøger Ikast-Brande Kommune at lytte til.
- Vi vil gerne inddrage borgerne og deres gode idéer til, hvordan vi kan udvikle kommunen, og hvad vi kan gøre anderledes end i dag, siger borgmester Carsten Kissmeyer.
Byrådet i Ikast-Brande Kommune vil gerne tage borgerne med på råd omkring de lokale udfordrin-ger. Det sker som en del af indsatsen med at samle input til 10 udvalgte temaer, som byrådet ar-bejder på i forbindelse med udformningen af en plan for fremtidens kommune kaldet Strategi 2020.
Kommunens borgere kan komme med input til udfordringerne, som byrådet opretter på tag-del.dk/ikast-brande. Den nye platform TAG DEL er en hjemmeside, som giver borgerne en unik mulighed for at påvirke byrødderne. Borgernes tanker kan inspirere politikerne og blive en del af fremtidens politik. Dette er kort sagt en stemme direkte ind i byrådet.
Der er forskellige frister på, hvor længe der kan svares på udfordringerne. Den første frist på en af udfordringerne er 22. marts. Fristen kan ses under den enkelte udfordring på TAG DEL.
TAG DEL er for alle
Navnet TAG DEL beskriver meget godt, hvad hjemmesiden kan bruges til. Det handler om at tage del i udfordringerne, som andre har skrevet på siden. Lige nu er det byrådets udfordringer, der be-des om input til. Men det er også vigtigt at understrege, at TAG DEL kan bruges af alle. Både en-keltpersoner, klubber, skoler, virksomheder, institutioner og foreninger – det er ikke kun byrådets platform.
Alle er velkomne til at spørge om hjælp til en udfordring, og alle er velkomne til at komme med de-res bud på en løsning. Du kan selv oprette udfordringer og få forslag fra andre.
Prøv selv at se nærmere på TAG DEL og byrådets udfordringer på www.tagdel.dk/ikast-brande. Det er en unik mulighed for at påvirke byrådet og fremtidens politik.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul