Ældrerådet drøftede budgetoplæg

På sit møde i fredags drøftede Ældrerådet kommunens oplæg til budget 2015. Særligt puljen til løft af ældreområdet for 2015 havde Ældrerådets interesse. 
- De fleste af de 7,2 mio. kr., som Ikast-Brande Kommune får mulighed for at få efter ansøgning til socialministeriet, er bundet til aktiviteter, der videreføres fra 2014. Der er 1.35 mil. kr. for 2015, som er påtænkt til velfærdsteknologiske løsninger. Ældrerådet foreslår, at det overvejes at anvende en del af disse midler til gavn for mentalt skrøbelige borgere i eget hjem, oplyser rådets formand Søren Frank Sørensen.
Ældrerådet er meget positive overfor planlægningen af opstart af akutteamet i hjemmeplejen, hvilket betyder, at der bliver døgndækning med sygeplejersker på rehabiliteringscenteret i Engesvang. Samtidig indfries kravet til specialiseret sygepleje med hurtig indsats og øget besøgshyppighed i tilfælde med akut opstået sygdom i eget hjem eller ved udskrivelse fra sygehus. Det forventes, at borgerne i flere tilfælde vil kunne undgå indlæggelse, da det bliver muligt med mere specialiseret behandling i eget hjem og på rehabiliteringscenteret.
Tomme plejeboliger
- Der har i de sidste 5 måneder været en del tomme plejeboliger, og det ser ud til at være en permanent tilstand, konstaterer Søren Frank Sørensen. Årsagerne er analyseret fra forskellige vinkler, og dette sammenholdt med andre kommuners erfaringer tyder på, at der vil være overskud af plejeboliger nogle år fremover. Der ses en stigning i, at nogle borgere i eget hjem vil få betydeligt flere timer fra hjemmeplejen end borgere på plejehjem.
Ældrerådet besluttede at invitere Ældre Sagens koordinationsudvalg i Ikast-Brande Kommune til at medvirke ved planlægning af en inspirations- og temadag for alle de foreninger og organisationer, der er engageret i seniorområdet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul