Konservativt trekløver fra Brande

De tre konservative kandidater fra Brande ses her på Café Tankefryds terrasse sammen med partiets spidskandidat, Annette Mosegaard (nr. 2 fra venstre).

Ikast-Brande Konservative Vælgerforening har præsenteret tre Brande-kandidater til efterårets kommunalvalg: Kirsten York Helms, Peter Munkholm og Tomas Bjerre.

- Det har været meget vigtigt for os, at sikre en bred og kompetent vifte af kandidater. Og med kandidaterne fra Brande har vi en gruppe særdeles kompetente og dygtige mennesker, der vil arbejde hårdt for en kommune med sammenhængskraft. Det er folk, der har et godt kendskab til lokale forhold i Brande, og vi er sikre på, at det er de helt rigtige mennesker, vi har fået på listen, udtaler de Konservatives pressetalsmand, biografdirektør Bjarne Raabjerg.

Peter Munkholm er 61 år, født i Brande og gift med Susan. Parret har to døtre på henholdsvis 36 og 31 år. Indtil nytår var han filialdirektør for Den Jyske Sparekasses afdeling i Brande

Kirsten York Helms er 42 år, gift og mor til to børn på 9 og 11 år. Hun har arbejdet som lærer på Præstelundskolen i 12 år og har desuden færdiggjort en ledelsesuddannelse i år. Hun er endvidere medlem af Brande Soroptimistklub.

Tomas Bjerre er 60 år, tandlæge og formand for den konservative vælgerforening. Han har boet i Brande siden 2006 og har været medlem af Det Konservative Folkeparti i mere end 25 år.

Læs mere om de tre kandidater i Focus Ikast-Brande.

Tilføj kommentar

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Bannerannonce for Brande Bogen

VIP annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen

Læs BrandeBogen online

Brande Jul