Onsdag den 4. oktober var jeg vært for kommunens informationsmøde om 9 vindmøller i Kratlund.

Jeg har ikke haft lejlighed til at evaluere mødet med mine politiske kolleger i klima, natur og bæredygtighedsudvalget, hvorfor denne kommentar står helt for egen regning.

Politisk har vi igennem en længere periode haft fokus på, at ændre vores sæt op i forbindelse med offentlighedsfasen på vores VE projekter. Det har været foranlediget af de erfaringer vi kommunalt har gjort os gennem flere år, indspil fra borgere og dialog med eksempelvis Deltager Danmark.

Vi har i den proces erkendt, at vi som kommune skal være meget tydelige på rammesætningen og faciliteringen. Når vi indbyder til borgermøde skal det være helt klart om det er med udgangspunkt i debat og drøftelse eller om det er et informationsmøde. På Hotel Dalgas var der tale om et informationsmøde.

Det er sådan ved alle vores VE projekter, at de påbegyndes med en egentlig debatfase, den har været kritiseret for at ligge for sent i processen og berørte borgere har ønsket, at der blev mulighed for en tidligere dialog end det hidtil har været tilfældet.

Den kritik har vi politisk været imødekommende overfor og enige i, derfor er den politiske proces ændret således, at der ved nye VE anlæg nu indkaldes til et tidligt dialogmøde med naboer til projekterne. Vi har med gode erfaringer prøvet den nye form af ved eksempelvis de solcelleanlæg, der planlægges for i åbent land.

Derpå følger en egentlig debatfase, hvor der også er lejlighed til, at alle kan indsende høringssvar - dels for at kvalificere idéoplægget til kommende VE anlæg og give muligheden for, at vores borgere kan adressere eventuelle bekymringer og opmærksomhedspunkter.

Når disse høringsforslag er modtaget, behandles høringssvarene administrativt og forelægges politikerne. Her er det så politikernes lod at beslutte, hvorvidt man vil fortsætte planprocessen, indgå i yderligere dialog eller forkaste projektforslag.

Når debatfasen afsluttes, påbegyndes arbejdet med et mere detaljeret planprojekt, hvor miljørapporter udarbejdes og man forholder sig fagligt til eventuelle påvirkninger på miljø og landskab.

Efter en politisk behandling i udvalg og byråd sendes materialet i høring, hvis et flertal vil det. For at give borgerne de bedste betingelser for at afgive høringssvar i relation til miljørapporterne indkaldes der til et borgermøde, hvor borgerne informeres og har mulighed for at stille de spørgsmål de har brug for afklaring på. Præcis som det skete på Hotel Dalgas forleden.

Her er det min klare holdning, at vi skal facilitere et møde, der giver mulighed for at alle deltagere kan få svar på det de er optagede eller bekymrede for - igen med henblik på at kvalificere den demokratiske proces der er knyttet til denne høringsperiode.

Vi er altså forbi den egentlige debatfase, politikerne kender godt synspunkterne for og imod et givent projekt, men skal nu forholde sig til om de vil gennemfører projektet på det fagligt beskrevne grundlag, der forholder sig til miljø og landskab.

Jeg er helt med på, at modstandere af vindmøller hellere ville ønske sig endnu et debatmøde, hvor en håndfuld tilhørere får lejlighed til at ytre sig kritisk om et VE projekt og fylde det meste af et borgermøde. 

Det mener jeg ikke er demokratisk, for netop de forhold jeg har oplevet afskærer en stor del af de deltagende muligheden for at få svar på det de er optagede af i det faglige grundlag for et VE projekt.

Derfor vil jeg rigtig gerne stå på mål for en proces, hvor vi giver plads til debat i den tidlige fase og hører argumenter for og imod, men jeg vil også insistere på, at er der demokratisk opbakning til et VE projekt og den grønne omstilling, så skal vi også give plads til at dette vurderes og kvalificeres på et fagligt grundlag. Så vi politisk kan tage stilling til dette.

Jeg ved at kompensation og værditab fylder meget i diskussionen om VE anlæg - jeg er helt med på, at vi ikke skal underkende denne del af et projekt, men i relation til Kratlund projektet ved jeg også, at udvikler har indvilget i, at man kan få en uafhængig mæglervurdering af eventuelt tab ved etablering af projektet.

Modellen er i det konkrete projekt indrettet således, at naboen vælger en mægler og udvikler vælger en mægler, kan de ikke nå til enighed, vælges der i fællesskab en tredje uvildig mægler til at lave en vurdering.

Det er netop den model der i det konkrete projekt har været efterspurgt - en meget rimelig model i min optik, som jeg håber andre udviklere lader sig inspirere af. 

På mødet gjorde enkelte naboer det dog klart for mig og det måtte jeg forstå, at i virkeligheden handlede spørgsmålet ikke om kompensation og erstatning - de vil bare ikke have vindmøller. Det er et helt legitimt synspunkt og det tager jeg til efterretning, men jeg vil ikke give nogle veto i den grønne omstilling.

Klimarådet er i alle deres udtalelser helt klare på, at vi halter bagefter i den grønne omstilling - det får fatale konsekvenser på den lange bane, hvis politikere ikke har modet til at handle og jeg vil ikke give nogle brancher eller interessegrupper veto i så vigtigt et spørgsmål.

Det er jeg sådan set helt klar til at sætte mit politiske liv på spil for! Jeg vil fortsat arbejde for, at Ikast-Brande kommune bliver en grønnere kommune. Derfor fødtes klima, natur og bæredygtighedsudvalget ved sidste valg og derfor blev vi en del af klimasamarbejdet i DK2020, men det er ikke nok at snakke om at være grøn, det kræver konkrete tiltag og handling. 

Kasper Pauli Pedersen

Viceborgmester og formand for klima, natur og bæredygtighedsudvalget i Ikast-Brande kommune.