Dalgasskolen genoptog forårskoncerten

De ca. 200 børnestemmer gav god vægt bag fællessangen ”Se hvor blomsterne vrimler” (”holdria tiria, holdria kuk-kuk”), som også bød på lidt pensionistgymnastik, i hvert fald i forbindelse med generalprøven.

Efter et par års pause genoptog Dalgasskolen torsdag traditionen med en forårskoncert for indskolingen i RemisenBrande.

Eleverne fra indskolingen (0.-3. klasse) havde brugt sidste uges emnefrie uge til at indøve en række sange, som de fremførte i 2 om-gange, først ved formiddagens generalprøve for bedsteforældrene og siden ved aftenens udsolgte gallakoncert for forældre og søskende.

Skoleleder Susanne Rasmussen bød velkommen og sendte et par venlige hilsner til skolereformen, som har gjort det lettere at gennemføre projekter af den kaliber, en koncert er. Herefter overlod hun ordet og mikrofonen til Jesper Andersen, der fungerede som kombineret konferencier og pauseunderholder, når de mange børn skulle på og af scenen.

Undervejs fik han udlevet en længe næret drøm om at synge solo – endda acapella – med en egenkomponeret tekst, men ellers var det eleverne, der var i centrum skiftevis akkompagneret af musiklærerne Else Jensen og Minna K. Madsen.

Mere om forårskoncerten, der i alt blev overværet af næsten 500 publikummer, i Brande Bladet, som i næste uge udkommer allerede tirsdag p.g.a. Kr. Himmelfartsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul