Succesfulde opfindere fra Uhre

Et par af eleverne fra Uhre Friskole med deres konstruktion, der sikrede dem en flot samlet 10.-plads og sejren i instagram-konkurrencen.

Torsdag d. 20. november deltog 6.-7. klasse fra Uhre Friskole i Danish Entrepreneurship Award i Fredericia.

Godt 6.000 deltog på dagen. Fra Uhre deltog team Green Motion bestående af Anders, Filip og Søren fra 6. klasse samt Mikkel fra 7. klasse i Edison-konkurrencen. Drengene havde opfundet en fitness-bane, som dels fungerer på grøn energi, dels leverer energi til fitnesscentret. De har samarbejdet med Brande Fitness, og på Awarden fik de kontakt til Fitness.dk, som var begejstret for ideen.

Både 6. og 7. klasse har som de eneste fra Ikast-Brande Kommunes grundskoler deltaget i projekt Edison.

Ved Awarden deltog 76 Edison-hold fra hele Danmark. Team Green Motion fra Uhre, der havde kvalificeret sig via semifinalen i Herning Kongrescenter, endte på en flot samlet 10.-plads og vandt instagram-konkurrencen.

Da der ikke var andre skoler fra Ikast-Brande, som del-tog, konkurrerede eleverne fra Uhre med Herning/Ringkøbing.

- Vi håber, skolerne i Ikast-Brande vil med næste år, så vi kan lave vores egen semifinale, lyder det fra en glad og stolt souschef på Uhre Friskole, Jannie Jakobsen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul