Odderen i Brande Å

Flere iagttagelser af odderen i og omkring Brande Å.
I sidste uges udgave af Brande Bladet kunne vi berette om iagttagelser af en odder i om omkring Brande Å, Anlægget i Ørbæklund smat på det grønne område ved Mosevænget. Det har givet anledning til yderligere henvendelser, der bekræfter, at odderen findes i og omkring Brande Å.
Charlotte Lykke Larsen skriver således:
Jeg har også set odderen sidst i juni måned. Den løb ud foran mig, da jeg kom gående på Ørbækvej. Den kom fra Anlægget og løb ind i krattet ved stien, der går ned mod bækken bag blokkene og Mosevænget.
Fra Leif Rahbæk, Sdr. Stationsvej 26 i Thyregod har vi modtaget følgende:
Læste dit indlæg i Brande Bladet om odderen i Brande Å i aftes.
 Det er jo spændende, selv om odderen er ved at være ret udbredt i et stort område.
Den findes både ved Kongens Kær, Odderbæk, Skjern Å, Omme Å m.m.
Den 14. maj i år stod jeg ved parkeringspladsen og rastepladsen ved Skjern Å i Hastrup Skov, og lyttede til fuglenes fløjten ved 10-tiden om formiddagen.
Stod på den ene bred af Skjern Å, og så noget pusle i sivene på den anden bred.
Troede det var et gråandepar, men holdt kameraet klar og fokuserede på sivene.
Pludselig dukkede odderen op af vandet, og kiggede på mig i 5 sekunder. Fik mit billede og var ret høj resten af dagen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul