Kæmpestort sportscenter på tegnebrættet

Et af Europas største ridecentre, en fodboldbane på 1. sal og en mountainbikebane på taget er bare nogle af de ideer, der indgår i planerne for NaturSportCenter Brande (illustration: Domo)

Det største sportscenter i Danmark – sandsynligvis et af de største i Europa. Hvorfor ikke placere det i Brande, spørger manden bag ideen, Hans-Christoph Paul.

Ridebaner i en kvalitet og antal, der vil gøre centeret til et af de største indenfor ridesport i hele Europa, en indendørs fodboldbane i fuld størrelse – på 1. sal vel og mærke – indendørs driving range til golfspillerne og en mountainbikebane på taget er bare nogle af de delelementer, der indgår i projektet, som har fået arbejdstitlen NaturSportCenter Brande.

Andre elementer i centeret kunne være restauranter, klublokaler, værksteder, ja sågar butikker indgår i de foreløbige planer for projektet.

Men skal planerne blive til andet end et luftkastel, skal der dels findes en egnet placering, dels et trecifret millionbeløb til finansieringen.

Det forklarer Hans-Christoph Paul, der har arbejdet med ideen siden 2017. For-projektet, der er finansieret med LAG-midler, er udarbejdet i samarbejde med det lokale arkitektfirma Domo, og det skorter ikke på visioner.

Læs meget mere om planerne i Brande Bladet onsdag.

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul