Eleverne ønsker en overbygningsskole

Elevrådsformand Asger Aa. Nielsen (t.h.) ses her sammen med tre af de øvrige medlemmer af elevrådet (f.v.) Katrine Buchberg, Jacqueline Nitz og Maria Tornsberg, der fredag havde indkaldt til pressemøde for at fortælle om elevernes ønsker til en kommende skole.

Omkring 90 procent. Så stor en del af de nuværende overbygningselever på Præstelundskolen går ifølge en undersøgelse foretaget af elevrådet blandt eleverne på 7., 8. og 9. årgang ind for, at der fortsat skal være en overbygningsskole i Brande. Resten er enten i tvivl eller går ind for to overbygningsskoler.

Det er elevrådet for de ældste elever på Præstelund-skolen, der efter at have foretaget undersøgelsen havde indkaldt til pressemøde med overskriften ”fremtiden udskoling i Brande”. Det har de gjort for ikke at blive ”kørt over” i den igangværende skoledebat.

- Elevernes mening er vigtig at lytte til, og det er vigtigt, at alle bliver hørt, fastslår elevrådsformand Asger Aa. Nielsen fra 8.A.

Derfor har elevrådsrepræsentanten i hver klasse spurgt sine klassekammerater om, hvad de synes. Alle har fået lov til at komme til orde med deres holdning, inden man afslutningsvis – ved håndsoprækning – er blevet bedt om at tage stilling til, om man går ind for en todeling eller en fælles overbygning som i dag.

Læs mere om elevernes ønsker til en ny skole og om skoledebatten i det hele taget i Brande Bladet tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul