Hvad var målet med folkeskolereformen? Var målet at børnene nu skulle have en længere og mere varieret skoledag? Nej! Målet var at børn skulle blive så dygtige som de kan.

Som gruppeformand for Dansk Folkeparti, vælger jeg at skrive dette læserbrev, fordi at jeg er rigtig ærgerlig over en sag, som vi netop har haft på udvalgs og byrådsdagsordenen. Her kunne ikke findes et flertal, om at imødegå et stort ønske fra vores folkeskoler.

Vi indgik til gengæld et kompromis, hvilket trods alt er bedre end ingenting, og det må jeg kvittere mine kollegaer for.

Forespørgslen fra skolerne drejer sig om de må få lov til at udnytte en mulighed i folkeskoleloven, for at konvertere nogle understøttende undervisningstimer for 4-9 klasse, til timer med flere voksne i klasserne i stedet, og dermed mere tid til den enkelte. Det ville have som konsekvens, at skoledagens længde ville forkortes med 2 lektioner om ugen, til gengæld ville disse pædagog eller lærertimer bliver brugt til flere voksne i den tilbageværende undervisningen.

Der er mange gode argumenter for at give dispensationen. Det kan styrke den faglige progression og øge mulighed for undervisningsdifferentiering i klassen. Det vil kunne forbedre klassemiljøet og trivslen yderligere og det vil styrke inklusionsindsatsen i klasserne. Denne øgede kvalitet kan vi tilmed få, uden at det koster en krone mere!

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at dispensationen i mine øjne giver rigtig god mening, og er sund fornuft. Det er måske også derfor at der allerede er over 50 andre kommuner, der også har valgt at gøre brug af dispensationsmuligheden.

Det er min subjektive mening (med baggrund i mine erfaringer som underviser og forskning på området). Den kan man være enig eller uenig i. Det der gør mig harm er dog at når personale, forældrebestyrelser og skoleledelserne på Ejstrupholm, Østre, Hyldgaard, Engesvang, Isenvad, Bording, Præstlund, Dalgas, Nørre Snede og Blåhøj skole, spørger byrådet og beder os udvise mental frihed og tillid til at tilrettelæge skoledagen, så den giver bedre mulighed for læring og trivsel for eleverne, så mener jeg at vi skal møde vores skoler med tillid til at de som fagprofessionelle, bedst ved hvad der skal til for at udvikle eleverne.

I vores fornyeligt vedtagne børne-unge politik skriver vi at: Tilliden til og trivslen i dagtilbuddene og skolerne skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Vi skriver at medarbejderne skal mødes med tillid og frihed til at handle. Vi skriver at det er lederne der skal sikre at ressourcerne anvendes til gavn for optimering af børn og unges læring og trivsel. I Ikast-Brande kommunes værdigrundlag prædiker vi tilmed dialog, tillid og ansvarlighed. Jeg syntes at et flertal i byrådet udviser det stik modsatte her, og jeg frygter at vores fine ord i værdigrundlaget og børne-unge politikken, vil føles meget hule ude på vores skoler lige nu. Jeg syntes at et nej fra byrådet, vidner om mistillid og bedrevidenhed. I Dansk Folkeparti stoler vi på at det er vores fagprofessionelle der er eksperterne, og det tør vi godt sige højt.

Simon Vanggaard, borgmesterkandidat Dansk Folkeparti