Privatskole i Brande?

En vild idé, eller det mest åbenlyse siden opfindelsen af den dybe tallerken?

Der har været meget snak om skolerne i Brande. Det er ingen hemmelighed. Senest for ca. 10 år siden, hvor valget stod mellem at bygge en ny storskole eller at renovere de 2 eksisterende. Og nu står man der igen med en ny storskole, som en af de oplyste mu-ligheder politikerne i disse dage skal vælge imellem.

Der er dog en ekstra valgmulighed for forældrene til børnene. Det er meget me-re end valget mellem en ny og en renoveret skole. Løsningen kan jo også være en privatskole.

Vi har med egne øjne set hvordan dygtige lærere yder deres bedste for at skabe gode rammer for un-dervisning. Det er dog ofte på meget svære vilkår. Dårlige lokaler, dårlige legeområder, klasser med meget høje elevantal, bureaukratiske skolestrukturer, ledelsesudfordringer og ny skolereform. Generelt svære arbejdsbetingelser.

Men det kan faktisk være anderledes. En skole kan være noget som sprudler af energi, hvor lærerne bliver rost for deres arbejde, hvor forældrene bakker op med positiv energi, og rent faktisk kan være med til at præge deres børns skoleliv.

Man kan godt få den opfattelse, at en skole er som den er. Og som vi kender dem fra Brande. Det er vores opfattelse, at det kan være så meget andet.

Andre kommuner har, selv med dårlig økonomi, valgt at investere i Folkeskolerne. Det er nemlig ikke et svært og indviklet regnestykke, som ligger bag. Tværtimod!!

Skal man spare sig til den billigste skole, eller skal man investere for at få ekstra skattebetalinger.

Det er sådan, at alle kommuner gerne vil have tilflyttere. Tilflyttere som kan bidrage med skattebetalinger. Langt størstedelen af tilflyttere kommer i den alder, hvor man har afsluttet uddannelse og lige inden man får børn. Man skal til at slå rod…

Derfor er indgangen til tilflyttere i høj grad jobmuligheder, daginstitutioner og skoler. I Brande er vi privilegerede af at have nogle fantastiske virksomheder, som hele Danmark misunder os. Ikke bare én, men en hel håndfuld. Bestseller, Siemens, KMC, Brandtex, Hessel, Give Stålspær, Biomar, og så har vi nok glemt nogle, som ville være blandt de største i mange andre byer. Det betyder, at i tusindvis af personer nødvendigvis skal til Brande. Så hvorfor ikke bo her…

Ja, der skal så også være gode daginstitutioner. Og det kan man ikke klage over. Der er nogle flotte rammer i byen, selvom de også har været ramt af sparekniven.

Så har vi skolerne tilbage… Da vi personligt kiggede på at flytte fra Aarhus til Brande for 13 år siden, kørte vi til byen. På vej til det nye parcelhusområde Skovbrynet kom vi forbi Dalgasskolen. Vores børn skulle ikke gå på en skole fra Østtyskland… Sådan var den hårde visuelle bedømmelse, selvom vi senere hørte, at skolen var velfungerende.

Sådan ser kommende tilflyttere også byen. Og som det er i øjeblikket, så er der så mange negative vibrationer omkring skolerne, at det skræmmer kommende tilflyttere. Det er der slet ingen tvivl om. Hvor dyrt er det for kommunen…

Hvorfor så ikke bare kæmpe for en ny bygning til folkeskolen i Brande? Fordi vi ikke tror, at det løser alt. Brande har behov for en privatskole, hvor der er mulighed for at slippe den positive energi fri. Brande er en by med elevtal til 5 klasser pr. årgang. En privatskole behøver blot 15 elever pr. årgang for at være bæredygtig. Det er f.eks. noget i retning af det, som der er på venteliste i Uhre… Det er på ingen måder umuligt at stable en ny skole på bene-ne, og der er meget hjælp at få. Og det kan laves til en økonomi, som er overkommelig for stort set alle husstande.

Kommunen vil sandsynligvis ikke se positivt på det. Der følger 75% af beløbet pr. elev med barnet over i en privatskole. Det koster slet ikke det beløb at have de ekstra elever på en fælles skole.

Men når man ikke kan lave regnestykket med tilflyttere, så er det heller ikke sikkert, at de laver regnestykket med konsekvensen med privatskole…

Nu har vi taget et af de første skridt ved at nævne muligheden for en privatskole og oprettet det som en åben gruppe på Facebook (Brande Privatskole). Skal vi lade den positive energi vokse til mere end blot snak på fodboldbanen?

Vi tror, at en privatskole også kan være med til at højne kvaliteten i de eksisterende skoler. Det kan gå hen at blive en løftestang i forhold til, hvordan en skole også kan være.

OG dette er ikke en heksejagt mod de eksisterende skoler og lærere i Brande!! En privatskole er et alternativ. Det er der intet unaturligt i at have i en by som Brande. Det er måske det mest åbenlyse…

Hvor mange elever? Hvilke lokaler? Hvilke lærere? Hvornår? Hvilket grundlag? Samt meget mere... Det er vi slet ikke kommet til endnu. De kommende dages tilbagemeldinger vil danne baggrund for, om der er basis for at gå videre. Det er nu Brande, at I skal gå forrest for jeres børns fremtid.

Lad os høre jeres røst og danne grundlaget for et kommende fælles arrangement.

Rikke og Flemming Rasmussen
Feddet 30
Brande

Tilføj kommentar

Bannerannonce for Brande Bogen

Annoncer

Bannerannonce for Brande Boligsalg
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

VIP annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen

Læs BrandeBogen online

Brande Jul