MES fusionerer med RAH

De to energikoncerner RAH med hovedsæde i Ringkøbing og MES med hovedsæde i Brande har indgået aftale om at fusionere de to koncerners elhandelsselskaber og netselskaber.

Fusionen betyder, at MES Elhandel A/S fusioneres ind i RAH Elhandel A/S, og at MES Net A/S fusioneres ind i RAH Net A/S. Fusionen sker med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2017.

Det fælles netselskab vil, efter fusionen af RAH Net A/S og MES Net A/S, have ca. 51.000 netkunder.

Poul Hjulmand (bestyrelsesformand i RAH) og Svend Mathiassen (bestyrelsesformand for MES) udtaler samstemmende:

- Det er vigtigt for os at gøre det godt for vores ejere, der også er vores kunder. Med fusionen har vi fortsat et stærkt andelsejerskab, vi kan skære omkostninger, og vi kan skabe interessante arbejdspladser, der gavner os alle lokalt.

MES A.m.b.a. vil herefter eje 33,33% af aktierne i RAH Elhandel A/S og 32% i RAH Net A/S, mens RAH A.m.b.a. vil eje henholdsvis 66,67% og 68% af selskaberne.

De to fælles selskaber vil få Jacob Møller (RAH) som direktør og en bestyrelse, hvor RAH udpeger 3 og MES 2 medlemmer.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul