Kvickly skifter varehuschef

Niels Birkelund Hansen

Efter små 2 år som chef for Kvickly Brande er varehuschef Niels Birkelund Hansen blevet hentet til Danmarks 3.-største Kvickly-varehus på Amager.

Knap 2 år efter sin tiltræden som varehuschef i Kvickly Brande drager Niels Birkelund nu videre inden for Danmarks største fødevarekæde Coop, der omfatter Kvickly, SuperBrugsen, DagligBrugsen, Irma og Fakta.

Niels Birkelund Hansen kom til Brande som nybagt varehuschef efter en periode som souschef hos Kvickly i Bruun’s Galleri i Århus. I dag 2 år senere kan Kvickly Brande prale af en fordobling af omsætningen og et driftsresultat, der er gået i plus, hvilket er historisk.

- At Niels så derefter avancerer til en superstilling som chef for Danmarks 3.-største Kvickly-varehus er jo helt enestående, konstaterer formanden for butiksbestyrelsen hos Kvickly Brande, Evald Christensen.

Direkte adspurgt siger Niels selv:

- Mit mål er, at gøre Kvickly Sundby til Danmarks bedst indtjenende varehus i Coop-familien. Med 170 ansatte og en omsætning over 170 mio. bliver det spændende at se, om det også sker inden for 2 år lige som i Brande.

Niels Birkelund Hansen har sidste arbejdsdag hos Kvickly Brande fredag den 19. maj, der starter med morgenmad for hele personalet.

- På nuværende tidspunkt kan vi alle kun håbe på, at afløseren er en direkte kloning, slutter Evald Christensen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul