Kommunikationsdirektør stopper i Bestseller

Mogens Werge

CSR- og kommunikationsdirektør Mogens Werge har valgt at stoppe i den danske modekoncern. Det oplyser branchemediet Textuelt.

Mogens Werge har været CSR- og kommunikationsdirektør i Bestseller i lidt over fire år. Han kom til modekoncernen fra et job i Coop, hvor han var chef for forbrugerpolitik og –sikkerhed. Det er efter den 57-årige direktørs eget ønske, at han nu stopper i Bestseller, skriver Finans.

Ifølge Finans skyldes opsigelsen, at det har været svært at forene familielivet i København med jobbet som direktør i Bestseller, som har hovedsæde i Brande.

- Det har været med spændende år, hvor jeg blandt andet har arbejdet med at skabe den globale CSR-politik i koncernen og en mere åben kommunikation. Men jeg er et sted i arbejdslivet, hvor jeg gerne vil prioritere lidt anderledes. Og derfor vil jeg nu nok gå mere i retning af konsulentopgaver, bestyrelsesposter og lignende, siger Mogens Werge til Finans.

Afløseren for Mogens Werge er fundet internt i Bestseller. Jesper Stubkier overtager stillingen som kommunikationschef, mens Katrine Milman bliver ny CSR-chef.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul