Jack & Jones samler kræfterne

Modekoncernen Bestseller løftede onsdag en del af sløret for, hvad de tidligere udmeldte strategiske ændringer for herretøjsbrandet Jack & Jones kommer til at medføre i praksis.

- Den nye strategi vil fokusere på Jack & Jones-brandet som en samlende enhed, og vi vil ikke længere arbejde som syv uafhængige organisationer inden for vores brand - vi vil alle have fokus på Jack & Jones, siger brand-direktørerne Anders Gam og Peter Kristiansen.

Ved at fusionere de syv brands internt fjerner man overlappende processer og forener indsatsen:

- Vi vil fortsætte med vores store udvalg og stadig fremstille produkter til alle lejligheder - men vi vil ikke længere tilbyde ens produkter med forskellige navne, oplyser Anders Gam og Peter Kristiansen.

Som en konsekvens af de strategiske forandringer og det nye organisatoriske setup har Jack & Jones afskediget 52 kolleger på kontoret i Brande og 15 kolleger i København.

Afskedigelserne er foretaget på tværs af de forskellige afdelinger og funktioner, herunder indkøb, salg og marketing.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul