Ikast udspillet

Lars Duedahl

En veloplagt Lars Duedahl var her og der og allevegne, indtil han måtte lade sig udskifte et kvarter før tid (arkivfoto).

Lørdag tog Brande IF’s serie 2-mandskab imod lokalrivalerne fra Ikast FS, der allerede i et stykke tid har været dømt til nedrykning, men i 1. halvleg var der ikke den helt store spillemæssige forskel på de hold. Ingen af holdene kom frem til det helt store, og når hjemmeholdet endelig fik spillet sig igennem, savnede indlæggene fra især højre side i uhyggelig grad kvalitet.

Tættest på for hjemmeholdet var Asbjørn Nielsen, der måtte se sit ellers udmærkede ho-vedstød efter 17 minutter afvist af IFS-keeperen. Oplægget stod Lars Duedahl for, og han var i det hele taget involveret i rigtig meget.

Netop da kampuret ramte 45 minutter, indtraf kampens dramatiske højdepunkt. Ikast fik ikke clearet et hjørnespark fra netop Lars Duedahl godt nok, og i forsøget på at forhindre Brande i at score, tog en af gæsternes forsvarsspillere hånden til hjælp på målstregen.

Dommeren pegede på straffesparkspletten og tildelte helt korrekt Ikast-spileren det røde kort for forseelsen, mens Ikast-lejren forståeligt nok protesterede: I situationen, der førte til hjørnesparket, havde linjedommeren haft flaget i vejret for offside, angiveligt på en anden Brande-spiller end ham, der ramte bolden.

Lars Duedahl omsatte sikkert straffesparket til en 1-0-føring, hvorefter spillerne kunne følge den udviste Ikast-forsvarer ind i omklædningsrummet.

Læs mere om kampen, der endte 4-1 til Brande, i Brande Bladet onsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul