Farvel til byrådet

Bo Sand Kristensen

Bo Sand Kristensen har siden afskeden med byrådet fundet et nyt politisk ståsted. Hvilket parti, han nu er medlem af, kan du læse i Brande Bladet onsdag.

Kommunalvalget d. 19. november 2013 betød dels som følge af vælgernes dom, dels som konsekvens af en nedskæring af antallet af byrådsmedlemmer fra 25 til 23 goddag til 7 nye byrødder, mens 9 blev forhenværende. 3 genopstillede ikke, 6 andre opnåede ikke tilstrækkeligt mange stemmer til at bevare deres plads i byrådssalen.

I denne uge afrunder vi miniserien om nogle af de lokale byrådspolitikere, der pludselig blev forhenværende, med Bo Sand Kristensen fra Fælleslisten.

Ved valget i 2013 opnåede han 181 personlige stemmer, hvilket faktisk kun var 4 færre end i 2009, men Fælleslistens generelle tilbagegang betød, at pladsen i byrådet blev vekslet til en post som 2. suppleant.

Det var dog ikke første gang, Bo Sand Kristensen måtte vinke farvel til byrådet. Efter 2 perioder og et ekstra overgangsår i forbindelse med kommunesammenlægningen manglede den daværende kristendemokrat i 2005 16 stemmer i at opnå valg til Ikast-Brandes første byråd.

Hvordan han oplevede at blive "stemt hjem", hvad han har brugt den frigjorte tid på og hvilket politisk parti, han har meldt sig ind i, kan du læse i Brande Bladet onsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul