Dyngvåd indmarch

At det regner i løbet af ungdomsfodboldturneringen BIF-Cup er ikke noget særsyn, snarere reglen end undtagelsen. For få år siden endda i en sådan grad, at nogle af de sidste indledende kampe måtte aflyses på grund af skybrud og tordenvejr, men indmarchen har i mange år været forskånet for regn.

Den tradition blev eftertrykkeligt brudt, da den 37. udgave af turneringen blev indledt her til eftermiddag, men heldigvis for deltagerne havde arrangørerne taget bestik af vejrsituationen.

Ceremonien blev derfor kortet ned, så efter en halv omgang efterfulgt af opmarch foran den - heldigvis for tilskuerne - overdækkede tribune, bød BIF-formand Michael Koch kort velkommen til de deltagere, som havde trodset regnen og var mødt op.

Herefter aflagde to af de deltagende spillere - en fra den tyske klub TuS Bargstedt og en fra Vildbjerg - cup-eden på henholdsvis tysk og dansk - stævnets eneste deltagende norske klub Risør var blandt dem, der ikke var nået frem til indmarchen. Nationalmelodierne var også "sparet" væk, så efter en indmarch afviklet i rekordtempo, kunne deltagerne forsøge at finde lidt ly for regnen, inden de første kampe skulle sættes i gang.

Se flere billeder fra den regnvåde indmarch i galleriet nederst på forsiden.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul