Chancerig nullert

Det var ikke chancer, det skortede på, da Brande IF's serie 2-hold torsdag aften tog imod Ikast KFUM, ikke desto mindre endte de 90 minutter uden scoringer.

De to hold var blevet forvist til bane 7 af Brandes U15-drenge, der på opvisningsbanen sikrede sig oprykning til mesterrækken med en 3-1-sejr over Herning Fremad.

I serie 2-kampen var det Ikast KFUM, der var tættest på sejren, men BIF-keeper Jonas Fløe Sørensen, der for nylig rundede 150 førsteholdskampe, sørgede for, at hjemmeholdet for sjette gang i sæsonens foreløbig 13 kampe holdt nullet.

Med det uafgjorte resultat fastholdt Brande andenpladsen et enkelt point foran netop Ikast KFUM, men selvom kampen endte uafgjort, fik aftenen alligevel en vinder: Ingen af holdene kan nu længere indhente Ringkøbing på rækkens førsteplads, og vestjyderne kunne derfor fejre oprykningen til serie 1 uden at have spillet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul